Terapi

Mine kerneværdier: Frihed, nærvær, kreativitet, kontemplation, spiritualitet, kærlighed

Når du kommer i naturterapi hos mig er det sandsynligvis fordi der er et eller andet i dit liv du gerne vil have ændret. Måske ved du ikke helt hvad det er, der er bare noget der føles forkert.

Ved at bruge naturen som “hjælper” kan vi “skyde genvej” og komme til større klarhed over hvad det er der trykker.

De måder jeg bruger naturen på er flg:

  1. Som et roligt og helende rum hvor du kan slappe af og føle dig fri.
  2. Som et fænomenologisk rum, hvor de ting du møder/ser/oplever kan spejle dit liv.
  3. Som en kreativ legeplads, hvor du får mulighed for at finde/genfinde glemte sider af dig selv.

Under selve sessionen vil jeg, som terapeut, bruge forskellig psykoterapeutiske tilgange, der skal få dig til at se dit liv i et nyt perspektiv, så du selv kan gå ud og ændre på de forhold der forstyrrer dig.

En session skal helst vare mindst 3 timer, så der er tid til at krop og sind kommer i ro og du får mulighed for en god og ikke-stressende oplevelse. Der kan laves sessioner på alt fra 1-24 timer (inkl overnatning i telt og mad). 3 timer er et godt sted at starte. Herefter måske 6 timer og måske mere.

Inden vi går igang med et forløb, vil jeg altid sikre mig, at du er klar til at gå ind i en proces, der kan komme til at ændre ting i dit liv. Hver session afsluttes ligeledes med at høre om du er OK og klar til at tage hjem.